Indkald elever til teamsmøde via distributionslister

Martina Neumann Gaarde
Martina Neumann Gaarde
  • Opdateret

Denne vejledning gælder for brugere som har Office365 gennem EasyIQ.

I teksten nævnes grupper med titlen Ugrp, som er navnet på autooprettede teams gennem EasyIQ.
Har din skole/kommune ikke autooprettede teams, vil disse grupper derfor ikke fremgå af jeres søgninger. I vil derfor kun få distributionslisten frem.


Undgå mødeindkaldelser til ansatte i et klasseteam!

Vigtigt! For at kunne bruge nedenstående funktioner SKAL mødet oprettes i Teams-kalenderen. 

Ved hjælp af distributionslister uden ansatte, kan du indkalde din klasse eller dit hold til Teams-møder uden at ansatte i teamet også bliver indkaldt. 

Listerne er oprettet af EasyIQ, og kan søges frem på klasse- eller holdbetegnelsen. Se eksempel i kassen herunder. 

Indkaldelsen skal laves i kalenderen i Teams, og vil herefter stå i kalenderen hos den lærer som opretter mødet samt hos eleverne fra listen. 

Mødet vil IKKE kunne ses i teamet's indlægsområde (chat), som tidligere, men skal findes i kalenderen i Teams. Eleverne skal derfor oplæres i at gå i kalenderen for at gå ind i møder, i stedet for at scrolle rundt i et måske overfyldt indlægsområde. 

Eksempel på distributionsliste:
Distributionslisten hedder det samme som teamet, men uden betegnelsen UGRP i navnet. 

Eksempelvis vil teamet "6a-Engskolen-Ugrp" hedde "6a-Engskolen" som distributionsliste. 

 

Sådan indkalder du din klasse til møde i teams via en distributionsliste:

  • Log ind i Teams i enten app eller web
  • Klik dig ind i kalenderen i venstre menu

indkald1.png

  • Klik på "Nyt møde" i øverste højre hjørne i kalenderen
  • Vælg "Planlæg møde"

indkald2.png

 

I feltet "obligatoriske deltagere" skal du nu søge på din klasse. 

I eksemplet vil vi oprette møde for klassen 7.A på Engskolen, og vi skriver derfor "7a-Engskolen" i søgefeltet. Som det ses på billedet, kommer der to muligheder frem. Her skal du vælge betegnelsen UDEN Ugrp i navnet. 
Det er distributionslisten som kun indeholder elever. Dine kolleger vil derfor ikke blive notificeret om dette møde. 

indkald3.png

Herefter udfylder du de resterende felter, som du kender fra mødeindkaldelser.

  1. Titel på møde
  2. Deltagere - som gjort i det foregående billede
  3. Dato og tidspunkt
  4. Evt. gentagelser

indkald4.png

Du trykker nu send og mødet er oprettet hos både dig og dine elever i jeres Teams-kalender. 
Husk! Mødet vil IKKE komme frem i indlægsområdet i teamet, men skal ses i kalenderen. 

Nu kan du efterfølgende gå tilbage i mødet via din kalender, og redigere i mødeindstillingerne. 
Hvordan det sker, kan du se i denne artikel - Mødeindstillinger i Teams.