Planlæg møde i Teams
Når et møde med et udvalgt team planlægges i teamet eller i en kanal, får man automatisk team-/kanalmedlemmerne med som obligatoriske mødedeltagere.
I dette eksempel planlægges et møde i engelskfagkanalen for en 7. klasse.
Sådan planlægger du et møde i et team/kanal:
- Vælg teamet og evt. kanalen, som du vil afholde mødet i.
- Øverst i højre hjørne finder du funktionen "Møde".
- Tryk på pilen ved "Møde".
- Vælg "Planlæg et møde"
Et nyt vindue åbnes. Se herunder.
- Giv mødet en titel.
- Tilføj yderligere deltagere. BEMÆRK! Da mødet er oprettet i en kanal, er medlemmer allerede tilføjet automatisk. Se det grønne punkt A.
- Sæt dato og tidspunkt for mødet.
- Lav evt. en beskrivelse af mødet.
Tryk herefter "Send" i øverste højre hjørne.
Mødet er nu gemt og kan ses i teamets kalender samt i indlægsområdet.
Ved at trykke på den lilla bjælke får man adgang til mødet.
Når mødet er oprettet, kan du ændre på mødeindstillingerne for mødet. Læs mere om mødeindstillinger.