Meddelelsesbøger fra tidligere skole
Meddelelsesbøger følger med elever til en ny skole indenfor samme kommune, såfremt kommunen har besluttet at slå denne funktion til.
Automatisk flytning af meddelelsesbøger sker, når eleven flyttes adminstrativt fra en folkeskole til en anden i samme kommune.
I første omgang er meddelelsesbøger fra tidligere skoler kun synlige for elevens tilknyttede lærer.
Ønsker man at elev og forældre også skal have adgang til meddelelsesbogen, skal disse kopieres til den nye skole.
Meddelelsesbogsområdet for en flyttet elev ser ud som herunder:
- Øverste del er meddelelsesbog/bøger for nuværende skole
- Nederste del er meddelelsesbog/bøger fra tidligere skole/skoler
- Meddelelsesbøger fra denne del kan ikke ses af elev og forældre
For at elev og forældre skal kunne se tidligere meddelelsesbøger, skal disse kopieres til den nuværende skole.
- Klik på de tre streger ud for den pågældende meddelelsesbog
- Klik på Kopiér
Nu vil meddelelsesbogen kunne ses under meddelelsesbøgerne fra den nuværende skole.
Som med alle andre meddelelsesbøger, skal den synliggøres ved hjælp af øjet, før den kan ses af elev og forældre.
- Den kopierede meddelelsesbog ligger øverst med dags dato
- På de tre streger i højre side kan man bl.a. redigere titlen eller slette meddelelsesbogen igen. (Slettes den, vil den kun være væk på den nuværende skole. Vil man slette meddelelsesbogen helt, skal det ske i feltet for den tidligere skole nederst på siden)
- Den er ikke synlig for elev og forældre, før det røde øje deaktiveres
Når man vælger Rediger, kan man ændre titlen på den kopierede meddelelsesbog, som vist herunder i eksemplet.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.