Gemini - AI fra Google
Googles AI-version kaldes Gemini, og for at benytte værktøjet skal man have en Googlekonto.
Gemini findes både som gratis og betalt version, men uanset hvilken version man benytter, kræver det login med en Googlekonto.
Google beskriver følgende konti og ikke mindst aldersgrænser.
- En personlig Googlekonto, som man selv administrerer.
Man skal være 13 år eller derover, og børnekonti administreret via Family Link kan ikke logge på Gemini. - En arbejdskonto fra Google med en kvalificeret Workspaceudgave. Aldersgrænsen for denne konto er 18 år.
- En Google Workspace for Education-konto for brugere over 13 år. Gemini skal desuden være godkendt til brug i organisationen af en administrator.
Betalt eller gratis?
Ved at benytte den gratis version af Gemini, har man kun begrænset adgang til funktionerne. Søgning sker i en browser, og selv om data ikke benyttes til udvikling af AI, kan det ikke garanteres hvor data er lagret.
Har man valgt en betalt version, er Gemini en del af Core Services, som gør det muligt for en administrator at vælge EU som regionen hvor organisationens data skal lagres.
Du kan læse mere om Gemini-licenser nederst på denne side: Tilvalg til Google Workspace
Sådan logger du ind
I nedenstående vises login med en skolekonto (Google Workspace for Education) på en gratis Gemini-version.
Man tilgår Gemini ved at åbne den Chromebrowser, hvor man allerede er logget ind, eller hvor man kan logge ind med sin skolekonto.
- Log ind i en Chromebrowser med din skolekonto.
Har du Google Workspace fra EasyIQ, kan det gøres via vores loginside https://www.easyiq.dk/login - Når du er logget ind, går du til enten til siden https://gemini.google.com eller benytter genvejen fra i browseren, som vist herunder.
- Første gang du benytter Gemini, skal du klikke på "Chat med Gemini".
- Herefter skal du acceptere betingelser for brug ved at klikke på "Brug Gemini"
- Du er nu klar til at benytte Gemini, og fremadrettet vil du kunne åbne værktøjet i browseren du er logget ind i.