Sletning af tidligere Microsoftkonto på en MacBook
Hvis en MacBook-bruger oplever ikke at kunne logge på Teams eller andre officeprodukter med en ny konto, kan det være fordi brugeren "hænger fast" i en konto fra en tidligere skole/arbejdsplads.
Det kræver en nulstilling af kontoindstillingerne på MacBook'en, og det anbefales at gennemgå nedenstående tre trin i nævnte rækkefølge.
Punkt 1 - Find Hovednøgleringen og slet alle Microsoft-filer
- Dette gøres ved at trykke på ”luppen” i øverste højre hjørne, og skrive Hovednøglering i søgefeltet. Tryk enter.
- Herefter åbnes Hovednøgleringen
- Skriv ”Microsoft” og slet alle filer i denne mappe (Der er muligvis nogle som ikke kan slettes)
- Nu prøver du så igen at logge på f.eks Teams - hvis problemet ikke er løst forsæt og udfør punkt 2.
Punkt 2 - sletning af cache-filer
- Følg vejledningen i linket, som viser hvordan man sletter gamle Teams cache-filer https://apple.stackexchange.com/questions/407416/how-to-delete-cache-of-microsoft-teams-on-macos
- Når mapperne er slettet, forsøges igen at logge ind i Teams.
- Er problemet stadig ikke løst, gennemføres punkt 3.
Punkt 3 - program til oprydning af licenser
- Ved at følge linket finder du info og link til et program, som rydder alle tidligere Office-licenser.
- Programmet skal downloades til MacBooken
https://support.microsoft.com/en-us/office/how-to-remove-office-license-files-on-a-mac-b032c0f6-a431-4dad-83a9-6b727c03b193 - VIGTIGT! Inden programmet køres, skal alle Office 365 apps være lukket ned.
- Efter brug af programmet, åbnes f.eks Teams-appen og du kan logge på med din nye konto.
Punkt 4 - Komando til Terminalen på macbooken
- Åben programmet Terminal på macbooken og indtast følgende komando:
- defaults write com.microsoft.Word ResetOneAuthCreds -bool YES
- dette vil nulstille godkendelsesoplysningerne (autentificeringsoplysninger) for Microsoft Word. Det betyder, at eventuelle gemte loginoplysninger eller tokens, som Word bruger til at godkende brugeren, vil blive slettet og nulstillet. Dette kan være nyttigt, hvis du oplever problemer med at logge ind eller ønsker at rydde gamle godkendelsesoplysninger.