Flere klasser med samme årsplan
Har du oprettet en årsplan, som du gerne vil benytte på flere klasser, har du to muligheder.
En årsplan - separate forløb
Du kan kopiere årsplanen ud til én klasse af gangen. Du skal altså kopiere årsplanen til hver enkelt klasse.
Nu får du samme årsplan og forløb til de valgte klasser. Der er ingen sammenhæng mellem forløbene, og ændrer du i et forløb for A-klassen, vil det ikke ændre sig for B- og C- klassen, da hver klasse har egne kopier af forløbene.
Dette bruges især i tilfælde med teamsamarbejde omkring årsplanen, men hvor hver enkelt lærer ønsker at tilpasse forløbene til sin egen klasse. Se mere om samarbejde i årsplaner.
En årsplan - samme forløb
Underviser du f.eks. i religion i tre 4. klasser, kan det være rart at de ændringer du tilføjer i et forløb, går igen i alle klasser.
Det gør du ved at oprette årsplanen og tildele den til en af klasserne.
(Se hvordan du opretter en årsplan)
Herefter går du ind i hver enkelt forløb og tilføjer de resterende klasser i stamdata. Efterhånden som du tilføjer klasserne i de enkelte forløb, vil de opstå i årsplanen for den pågældende klasse.
Dette gøres nemmest fra forløbsoversigten og de tre menu-streger ved hvert forløb.
Nu vil alle tre klasser være i samme forløb, og du kan tilføje, slette og redigere i forløb for alle elever på en gang.
Skal eleverne arbejde med differentieret afleveringsdatoer eller lignende, kan du se hvordan du gør her:
Differentieret afleveringsdato for flere klasser
Du kan også differentiere på kapitel-niveau: Differentiering på kapitelniveau