Samarbejde i årsplaner
Er I flere lærere, som samarbejder på årgangen om jeres årsplan, kan du se her hvordan et samarbejde kan foregå ved hjælp af skabeloner.
Opstart af skabelon
De tre lærere Anne, Mie og Lars arbejder sammen om dansk i 7. årgang. De starter samarbejdet med et møde, hvor de udveksler ideer til indholdet i dansk for det kommende skoleår.
Anne opretter en skabelon i årsplanen, som hun kalder "Dansk 7. årgang 22/23".
Hun sætter Lars og Mie på skabelonen som undervisere.
(Se her hvordan du opretter en skabelon og tilføjer undervisere: Skabeloner i årsplan)
Nu har alle tre samme rettigheder, og kan tilføje, ændre og slette i skabelonen. De kan arbejde med tomme forløb, eller de kan vælge at føje indhold til deres forløb.
De tre kolleger kan vælge at gå til og fra arbejdet med årsplanen i skabeloner, helt som det passer ind for dem hver især.
Udgive årsplan
Når de har færdiggjort årsplanen, og vil benytte den på konkrete klasser, skal de hver især kopiere årsplanen til den pågældende klasse.
Det sker ved at klikke på de tre streger ud for skabelonen og klikke på "Kopier skabelon."
Herefter vælger de "Kopier til klasse" og finder den pågældende klasse, og trykker OK.
Nu har de deres egen årsplan og egne forløb, som de kan arbejde videre med, eller benytte som de er.