Lav skærmoptagelse i SkolePortal
Flere steder i SkolePortal har du mulighed for at optage video, lyd og/eller skærm.
Ansatte kan optage max. 10 minutter, og elever kan lave optagelser på op til 5 minutter.
I denne artikel gennemgår vi hvordan du laver en skærmoptagelse.
Har du endnu ikke benyttet optagefunktionen, kan du læse om det grundlæggende i optagefunktionen i denne artikel: Optag video eller lyd
En skærmoptagelse er især nyttig, hvis man vil vise hvordan man regner noget ud, laver en opgave, logger ind på et nyt site eller vil gennemgå en elevaflevering ved at tale og vise noget i opgaven, imens man optager skærmen.
Bemærk! |
Når du har åbnet optagefunktionen skal du vælge
- Kamera
- Mikrofon
- Skærm - når du vil lave en skærmoptagelse
Ved skærmoptagelse har du mulighed for samtidig at optage dig selv, og du kan vælge hvor optagelsen af dig skal være placeret på skærmen.
- Udenfor skærmbilledet
- Til venstre i skærmbilledet
- Til højre i skærmbilledet
- I kameraindstillinger kan du slå optagelsen fra ved at vælge "Optag ikke video".
Du vil så kun optage skærmen.
Ved skærmoptagelser skal du vælge hvad du vil optage af åbne vinduer, browser eller dokumenter.
Når du slår skærm til i nederste linje, vil der automatisk åbne et vindue, hvor du kan vælge hvad du vil "dele".
- Hele skærmen - optager alt hvad du ser på din skærm.
Denne anbefales kun når man har behov for at vise funktionaliteter på en computer. Eksempelvis hvordan man installere et program eller andet, som kræver visning af alt på skærmen. - Vindue - her vælger du et vindue ud. Det kan været et andet program eller et dokument.
Denne anbefales hvis man skal vise et dokument, et billede eller andet fra egen computer. Man kan også "løsrive" en browserfane og lade den vise i et vindue. - Internetbrowser - vælg en fane i din Chromebrowser, som du vil lave skærmoptagelser af.
Denne anbefales til f.eks. elevopgaver åbnet i en browser, opgaver fra fagportaler eller andre websites åbnet i en Chromebrowser. - Klik på "Del" når du har valgt "skærmen" du vil optage
- Når du har trykket på del, vil den valgte fane eller det valgte vindue åbne op.
Nu kan du sikre dig, at du er det rette sted på siden, har zoomet ind eller ud etc. - Herefter skifter du tilbage til SkolePortals optagefunktion. (Dette kan gøres hurtigt med Alt + TAB, hvis ikke du har mange åbne programmer og vinduer)
- Tryk på "Start optagelse" - optagelsen er nu i gang på den valgte side.
- Nu kan du se en tekst med "Rec", som viser at optagelsen er i gang.
- Nederst ser du hvor lang tid du har optaget.
Skift tilbage til siden/fanen/vinduet du har valgt, og begynd at forklare, vise, læse op eller fortælle det du vil, imens du arbejder på siden. Optagelsen er i gang!
Når du er færdig, skifter du tilbage til optagefunktionen og trykker Stop.
- Du har nu mulighed for at se din optagelse igennem.
- Trykke Gem og den gemmes i det valgte felt i forløbet
- Download til egen computer.
- Du kan slette og lave en ny.
Når du har gemt din optagelse, vil den kunne afspilles direkte i feltet, hvor du har optaget den.
BEMÆRK! Vil du lave skærmoptagelser fra en MacBook, skal du følge denne vejledning:
Skærmoptagelse i SkolePortal på en MacBook
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.