Første login med @ - ELEV
Hvis din skole bruger @ i jeres brugernavne, skal du ALTID logge på med det brugernavn, som du har fået af din lærer eller en IT-vejleder.
Hvis dit unilogin f.eks er mary190m, vil du skulle bruge mary190m@ + et domænenavn.
Et domænenavn er en mailadresse. For eleven i eksemplet er det mary190m@engskolen.dk.
Første gang du skal logge på med @
Sådan logger du på med @ og en midlertidig kode:
- Åbn en fagportal, Aula, Skoleintra eller et andet sted, hvor du ved du kan logge på i en uniloginboks, som den herunder.
- Skriv dit nye brugernavn - altså dit unilogin + @ og skolens domænenavn i feltet med brugernavn. (Ved du ikke hvad dit brugernavn er, kan du spørge din lærer eller IT-vejleder)
- Klik på "Næste".
- I næste vindue skal du skrive den midlertidige kode, som du har fået udleveret af din lærer eller IT-vejleder.
- Når du har tastet den, skal du trykke på "Log ind".
Næste vindue har en tekst med rød skrift. Den fortæller dig, at du skal lave en ny personlig kode, og skrive koden igen i feltet under den røde tekst.
Til sidst klikker du på "Skift adgangskode".
Nu har du lavet en personlig adgangskode, som du skal bruge HVER GANG du logger ind med dit brugernavn som består af dit unilogin + @domænenavn.dk
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.