Slette et fællesdrev
For at kunne slette et fællesdrev i Google Workspace, skal 2 kriterier være opfyldt.
- Man skal være administrator i det pågældende fællesdrev
- Fællesdrevet skal være tomt.
Er du allerede administrator i et fællesdrev, skal du tømme fællesdrevet for filer.
Det kan gøres ved enten at flytte dem over til "Mit Drev", et andet fællesdrev eller slette filerne.
Flytte eller slette filer i et drev
Har du slettet filerne i fællesdrevet, og er du admininistrator, kan du springe næste afsnit af artiklen over, og gå til "Slet Fællesdrevet" længere nede på siden.
Gør dig selv til administrator i et fællesdrev (kun for Google administratorer)
Er du ikke medlem af et drev, men organisationens Google administrator, skal du først gøres til medlem/administrator på drevet, før du kan foretage flytning eller sletning af filer som beskrevet ovenfor.
For at blive administrator på et eller flere fælles drev, skal du logge ind i Google Admin-modulet, som du finder i oversigten over Google apps.
Du skal nu finde frem til oversigten over fællesdrev i organisationen.
I administrationsmodulet vælger du apps - enten i oversigten eller i menu
Herefter vælges Google Workspace.
Næste trin er "Drev og Docs".
Til sidst vælger du "Administrer fællesdrev", hvorefter du kommer til oversigten over fællesdrev.
For at tilføje dig selv som administrator til et fællesdrev, skal du vælge drevet og klikke på "Administrer medlemmer" ud for drevet.
Du kan nu tilføje dig selv som administrator, hvilket er nødvendigt for at kunne slette et fællesdrev.
Først søger du dig selv frem, og klikker herefter på udfør.
Nu kan du ændre din rolle til administrator ved hjælp af pilene til højre for brugernavnet.
Slet fællesdrevet
Som administrator i et fællesdrev kan du slette drevet. For at slette drevet skal du logge ind på Google Drev og finde det pågældende fællesdrev.
Drevet skal være tomt, og har du endnu ikke slettet eller flyttet filerne i drevet, kan du se hvordan øverst i denne artikel.
Dobbeltklik på det nu tomme drev.
På pilen ved siden af drevets titel, kan du folde menuen ud.
Nederst i menuen kan drevet slettes.