Tilføj nyt panel
Links i SkolePortal er ikke inkluderet i løsningen SkolePortal Basis.
Linksamlingen består af paneler til forskellige målgrupper. Samlingen vises i SkolePortal under Links, og har man tilkøbt EasyIQ Links Widget, kan linksene vises i Aula. Læs mere om Links Widget på vores hjemmeside.
I samlinger kan man vælge mellem nedenstående målgrupper. Bemærk, at ikke alle har adgang til Alle institutioner og Institution.
- Alle institutioner - linkssamlinger for hele kommunen
- Institution - linkssamling tilgængelige for en eller flere udvalgte skoler
- Klassen - Linksamling tilgængelig for en eller flere klasser, en årgang eller et trin (indskoling, mellemtrin eller udskoling)
- Privat - linksamling til eget brug
Sådan tilføjer du et nyt panel
- Du tilgår opsætningen af Links ved at vælge menuen Links i SkolePortal
- Herefter trykker du Rediger.
- Du har nu muligheden for at lave et nyt panel på plusset, som vist herunder.
- Følgende vindue kommer frem, og du skal nu vælge navn på panelet og hvilket område og hvilken samling det skal oprettes i. Bemærk område er kun tilgængeligt hvis også Dagtilbud har adgang til modulet i jeres kommune.
- Du kan desuden vælge et ikon til panelet og hvor panelet skal vises.
Afhængig af hvilken samling du vælger, vil de efterfølgende muligheder ændres.
- Alle institutioner - vælg hvem der skal se panelet; elever, ansatte og/eller forældre
- Institution - vælg hvilken skole panelet skal være synlig på
- vælg hvilke brugere på skolen, som skal se panelet
- Klasse - vælg hvilket trin (indskoling, mellemtrin, udskoling) eller klasse, der skal se panelet
- Vælg brugere fra trinnet eller klassen - elever, ansatte og/eller forældre
Vil du have styr på dine mest brugte links til eget brug, kan du vælge Privat. Du kan søge efter allerede oprettede links i databasen, eller oprette dit eget link.
Alle oprettede links vil kunne søges frem af databasen, uanset om det er privat eller ej.