Nulstil flere elever på kodeskift
Hvad er nulstilling? En nulstilling betyder, at koden sættes til en ny engangskode, hvis længde og indhold af karakter afhænger af passwordpolitikken. Første gang eleven logger ind, skal han bruge engangskoden, som læreren kan se på kodeskift.dk. Når den er indtastet, vil eleven blive bedt om at lave en ny, personlig kode. Herefter er koden skiftet. Dette skifte gælder kun for brugen af "lokalt login" - dvs. IdP. |
Hvis elever har glemt deres kode, kan administrator nulstille deres koder. Denne vejledning viser hvordan du nulstiller flere elever fra samme klasse på en gang. Skal du kun nulstille en enkelt elev eller ansat, kan du se hvordan i denne artikel.
- Du logger på www.kodeskift.dk
- Du vil blive mødt af nedenstående menu.
- Er du på flere skoler, skal du først vælge den pågældende skole i boksen med huset.
- Herefter vælger du Klasser/Hold.
- Nu får du en komplet liste over klasser. Find den ønskede klasse.
- Ved at klikke dig ind på klassen, foldes en liste med alle elever ud. Nu vælger du de elever som skal have nulstillet deres kode. Se billede.
- Vælg de tre menustreger i linjen ud for klassen.
- Ved at nulstille i denne linje, nulstiller du alle de markerede elever på en gang.
- Du vil efterfølgende bliver mødt af nedenstående boks.
- Når du har trykket ja, vil din nulstilling blive bekræftet.
Du har nu nulstillet de valgte elever. Er det kun få elever, kan du gå tilbage i listen og se deres nulstillede koder. Drejer det sig om flere, kan du udskrive en liste med de nulstillede koder. Se her hvordan: Udskriv klasselister og koder
Eleverne skal nu logge ind med den nulstillede kode første gang. Læs mere om hvordan en elev logger ind med nulstillet kode.